Året er 1999. I den sydfranske by Graveson render en 10-årig dansk snotunge rundt om byens gamle kloster og filmer. Ikke på en smartphone men på en gammel utaknemmelig camcorder med DV-bånd.

Snotungen var mig, og jeg syntes virkelig selv, at jeg var pivgod til det der film.

Det var min mor bestemt ikke enig i og gudskelov for det!

Hun kunne nemlig fortælle mig, at hvis nogen nogensinde skulle se den ferievideo (uden at blive svimmel og kaste op), så blev jeg nødt til at lære at holde kameraet i ro og fokusere på de pæne motiver – ét motiv af gangen.

Det var det første råd, jeg modtog om filmproduktion. Og det tændte en lille ild i mig.

Siden er det blevet til hjemmeproducerede sketches med brormand, mediefagslinier, praktikophold, grundforløb i Film- og Tv-produktion, og da jeg i 2010 landede en elevplads var lykken gjort. Jeg fandt mit kald og råbte igen med en ordentlig spandfuld engagement for at møde mennesker og fortælle historier med levende billeder.

Og det gør jeg sådan set stadigvæk. I dag foregår det med en titel som fotograf og klipper her hos Mayday Film. Men som alle andre på holdet har min erfaring givet mig en dynamisk rolle.

Efter at have afsluttet min uddannelse var jeg selvstændig i et par år, hvilket bragte mig vidt omkring både geografisk og i produktionsmiljøet.

Så hvis der mangler en lysmester, skal tegnes storyboard eller er brug for et “one-man-band”, som selv producerer det hele, så står jeg klar til at lægge blod, sved og idérighed i projekterne.

Så drømmer du, ligesom jeg, om at din næste film bliver en film, som ikke bare forsvinder i mængden, men som overrasker og drager folk? Så giv mig et kald eller send mig en mail.

Evnerne er heldigvis blevet bedre siden Frankrig i 99 og “snotungens” glæde ved at producere film lever endnu.

Året er 1999. I den sydfranske by Graveson render en 10-årig dansk snotunge rundt om byens gamle kloster og filmer. Ikke på en smartphone men på en gammel utaknemmelig camcorder med DV-bånd.

Snotungen var Daniel og han syntes virkelig selv, at han var piv god til det der film.

Det var hans mor bestemt ikke enig i og gudskelov for det!

Hun kunne nemlig fortælle ham, at hvis nogen nogensinde skulle se den ferievideo (uden at blive svimmel og kaste op) så blev Daniel nødt til, at lære at holde kameraet i ro og fokusere på de pæne motiver, ét motiv af gangen.

Det var det første råd Daniel modtog om filmproduktion. Og det tændte en lille ild i ham.

Siden er det blevet til hjemmeproducerede sketches med brormand, mediefagslinier, praktikophold, grundforløb i Film- og Tv-produktion og da Daniel i 2010 landede en elevplads var lykken gjort. Daniel fandt sit kald og råbte igen med en ordentlig spandfuld engagement for, at møde mennesker og fortælle historier med levende billeder.

Og det gør han sådan set stadigvæk. I dag foregår det med en titel som fotograf og klipper her hos Mayday Film. Men som alle andre på holdet har Daniels erfaring givet ham en dynamisk rolle.

Efter at have afsltuttet sin uddannelse med topkarakter blev Daniel nemlig selvstændig i et par år, hvilket bragte ham vidt omkring både geografisk og i produktionsmiljøet.

Så hvad end der mangler en lysmester, skal tegnes storyboard eller er brug for et “one-man-band”, som selv producerer det hele, så står Daniel klar til at lægge blod, sved og idérighed i projekterne.

Drømmer du som Daniel om, at din næste film bliver en film som ikke bare forsvinder i mængden, men som overrasker og drager folk? Så giv ham et kald eller send ham en mail.

Evnerne er heldigvis blevet bedre siden Frankrig i 99 og “snotungens” glæde ved at producere film lever endnu.