Året er 1999. I den sydfranske by Graveson render en 10-årig dansk snotunge rundt om byens gamle kloster og filmer. Ikke på en smartphone men på en gammel utaknemmelig camcorder med DV-bånd.
Snotungen var mig, og jeg syntes virkelig selv, at jeg var pivgod til det der film.
Det var min mor bestemt ikke enig i og gudskelov for det!
Hun kunne nemlig fortælle mig, at hvis nogen nogensinde skulle se den ferievideo (uden at blive svimmel og kaste op), så blev jeg nødt til at lære at holde kameraet i ro og fokusere på de pæne motiver – ét motiv af gangen.
Det var det første råd, jeg modtog om filmproduktion. Og det tændte en lille ild i mig.
Siden er det blevet til hjemmeproducerede sketches med brormand, mediefagslinier, praktikophold, grundforløb i Film- og Tv-produktion, og da jeg i 2010 landede en elevplads var lykken gjort. Jeg fandt mit kald og råbte igen med en ordentlig spandfuld engagement for at møde mennesker og fortælle historier med levende billeder.