Aalborg Zoo er en gammel kending af Mayday Film, og vi har igennem årenes løb produceret adskillige reklamefilm, samt video til deres shows i parken. Vi kan derfor med ro i stemmen sige at Aalborg Zoo er en god ven af huset.

På den seneste produktion – den vi linker til her – fik vi brug for godt og tæt samarbejde, da vi stødte på flere uforudsete udfordringer i preproduktionen. Uden at gå for meget i detaljen med disse udfordringer, betød disse bl.a. at vi én uge inden optagelserne skulle laves, blev nødt til at udarbejde en helt ny idé, et nyt storyboard, en ny dummy og ikke mindst en ny tidsplan.

Heldigvis stolede Aalborg Zoo nok på os, til at give os frie tøjler, hvorfor hele holdet på produktionen gik “den ekstra mil” og leverede følgende film. På kontoret kalder vi den Dino-Jones, og vi ser stadig tilbage på produktionen med et smil, og med stolthed i øjnene. Det er altid sjovt med en kunde som stoler nok på en, til at give en frie tøjler, og det synes vi – i al beskedenhed – kan ses.

  • Produceret: 2018

  • Priseksempel: 50-100.000,-