Svend Ploug Johansen

REKLAMEFILM:

Svend har instrueret mere end 100 reklamefilm,  bl.a. for Bio-tex, CULT, Dansk Metal, DSB, Faxe Kondi, Ipren, Kvickly, Louisiana, Microsoft, NOVA FM, OBH Nordica, Royal Unibrew, SBS Discovery, Sun Lolly, The Voice m.fl.

Svend er instruktør og Executive Producer i Mayday, og har en lang række reklamefilm og kortfilm bag sig.

Svend har selv skrevet og instrueret 9 kortfilm (fiktion). De seneste 5 har han vundet priser for, og flere af dem har været nomineret til priser i både Danmark, England og USA.

For eksempel vandt Svends horrorfilm, SKIZO (en moderne version af Hitchcock´s PSYCHO) publikumsprisen på Videomarathon 2008 samt prisen for ”Bedste Fotografering” og ”Bedste Skuespiller” på UK Horror Filmfestival i 2009.

I 2010 vandt Svends klima-thriller, GLOBAL ALARM, prisen for ”Bedste Kortfilm” på Colorado Environmetal Film Festival.

ANSIGTET med Stephania Potalivo var nomineret som ”Bedste Kortfilm” i 2012 på Atlanta Film Festival og Shriekfest i Hollywood, som er en af verdens største festivals for genrefilm.

I 2014 var hans science fiction kortfilm, MOMENTUM, med Mathilde Norholt i hovedrollen nomineret som bedste genrefilm på CPH PIX, og senest vandt hans slasherfilm, SELVFED, prisen for bedste skuespiller (Marc Ciano) ved Movie Battle, CPH PIX 2015.

Udover kortfilm har Svend instrueret TV-filmen, HISTORIEN OM EN MOR, for DR. Filmen er baseret på en fortælling af H.C. Andersen og blev produceret til HCA-året 2005.

Derudover instruerede Svend SYDKYSTEN; en pilot til en ny TV-serie på TV3 samt en humoristisk kortfilm for Dansk Metal i 2012 med Ulf Pilgaard i hovedrollen som en direktør, der kommer på glatis foran sine medarbejdere.

Endelig har Svend instrueret et par musikvideoer – bl.a. for Kat Stephie Holst, som er kendt fra gruppen Sukkerchok.