Nikolaj Burgaard

Nikolaj er producer i Mayday Film, og har blandt andet produceret film til AIDS-Fondet, Nome Footwear, Danhostel, Hotel- og Restaurantskolen, The Famous Grouse, og Landbrugslotteriet.

Nikolaj har en baggrund som brolægger, men da Mayday Film fik øje på Nikolaj og hans menneskelige kvaliteter, blev han kastet direkte ud i positionen som producer. Og det viste sig at være en rigtig god idé. Nikolaj har nemlig gennem årene skaffet masser af spændende opgaver og nye kunder til selskabet, og har produceret flotte film, som tager udgangspunkt i den enkelte kundes behov med henblik på æstetik, udtryk, økonomi og forventninger.

Nikolajs største fokus ligger på den ærlige og loyale relation til kunderne. Han sætter en ære i at skabe tryghed for sine kunder, og vægter alle folk lige. Hans brede viden om og interesse for film, musik, sport og historie er til gavn for hver enkelt produktion han laver.

Med en håndværkerbaggrund har Nikolaj en særlig evne til at imødekomme alle slags mennesker omkring det ønskede arbejde. Han er god til at møde folk lige præcis der, hvor de er, og kan hurtigt aflæse, hvilke behov den enkelte kunde har. Nikolaj er ikke bange for at sige sin ærlige mening, men gør det med charme og omsorg for sine medmennesker.

I øvrigt…

... har Nikolajs tålmodighed ingen begrænsning, og stress er ikke en del af hans følelsesregister. Han formår at holde tungen lige i munden og kan - i modsætning til mange mænd - faktisk godt multitaske. Dette kommer ofte til gavn i hjemmet, hvor han bor på Christianshavn med sin datter Karla og kæresten Sara. Nikolaj kan f.eks. tale i telefon, samtidig med at han laver mad, udfylder en oddset-kupon, og børster tænder på sin datter!