Mayday News: Januar 2016

mayday

Vi har overtaget KLAP Film i Aarhus!

Velkommen, 2016!

Ovenpå et helt forrygende år med nye kollegaer, ny direktør og ikke mindst en række spændende opgaver og nye samarbejder er vi mildest talt spændte og tændte på et nyt år, hvor vi ser frem til endnu mere af samme skuffe!

OG vi vil gerne starte med at dele en spændende nyhed med jer!

Vi har i denne uge underskrevet papirerne på, at vi har overtaget det Aarhusianske produktionsselskab, KLAP Film med base i Aarhus Filmby fra den tidligere ejerkreds bestående af reklamebureauet ENVISION og kommunikationsbureauet MARV.

Med KLAP Film som en del af Mayday Film har vi sikret os en vigtig position i markedet. Aarhus er Danmarks næststørste by og et vitalt centrum for kreativitet i Danmark. Med KLAP Film om bord er vi samtidig fuldt dækket med afdelinger i Aarhus, Odense, Aalborg og København.

Produktionsselskabet har base i Aarhus Filmby, og har især stærke kompetencer inden for fotografering – film og stills – klip og specialkomponeret musik.

Pressebillede, lille

De to kreative hovedkræfter i selskabet, Martin Strandgaard og Viktor Sloth, fortsætter begge som partnere i Mayday Film, og bliver derfor en del af holdet.
”Den kreative kapacitet hos Martin og Viktor kombineret med Mayday Films erfaring og volumen er et stærkt match, som tilføjer selskabet nye og vigtige kompetencer. Vi ved, at de har stor respekt for filmhåndværket, hvilket kan ses i kvaliteten af deres arbejde, og som passer rigtig godt ind i de visioner og værdier, vi har i Mayday Film”, siger Kempf

Hele Mayday-teamet byder Martin og Viktor velkommen – vi glæder os meget til samarbejdet!Du kan læse den officielle pressemeddelelse her

Klar, parat – start!

På produktionssiden er vi allerede i gang, og har en masse spændende projekter i ilden. For eksempel har vi netop skudt film til AIDS Fondet, ARRIVA, Skagenfood, Garant.nu og Alex Petersen – og så har vi fået opgaver for Rechnitzer om en film til Bunker Holding A/S; et projekt om Web-TV til Syddansk Erhvervsakademi samt flere spændende opgaver for Jyske Bank, Nørgård Mikkelsen og for vores søsterselskab, STV Production.

IMG_1701 20160106_131535 IMG_1352
En af de seneste film vi har lavet, er for shopping-app’en TIMBAGO – en film som blandt andet har kørt på skærmene i Fitness World. Filmen er skudt hos Copenhagen Media Facility, og medvirker den internationale ukrainske model, Ksusha Kniazeva. Du kan se den herunder. Se også mange flere af vores produktioner på vores hjemmeside eller på vores YouTube-kanal.

I øvrigt…

IMG_2014

… var vi i Aalborg for at besøge afdelingen på Gasværksvej 5 i denne uge (Martin og Matthew var ude af huset)! Læs mere om Aalborg-drengene og resten af Mayday-holdet her

Tobias

… er vores kollega Tobias blevet fastansat som producer i vores Aalborg-afdeling! Læs mere om Tobias her

Skærmbillede 2016-01-21 kl. 11.39.16

… er vi glade for at kunne byde velkommen til vores to nye praktikanter, Toni og Jesper, som skal være i henholdvis vores Aalborg og Odense-afdelinger her i den første del af 2016.