Bestseller-kampagnen “Give a Day” indsamler 112 millioner kroner til velgørenhed

Mayday Film står bag de audiovisuelle elementer til Bestseller-kampagnen Give a Day – en kampagne som resulterede i donationer på over 112 millioner kroner

På Mayday Film er vi stolte af at have været en del af den banebrydende og nytænkende CSR begivenhed ”Give-A-Day”, til hvilken Mayday Film har stået for de audiovisuelle elementer. Selve kampagnen er organiseret af Bestseller i samarbejde med Kommunikationsbureauet Købehavn.

Indsamlingen til ”Give-A-Day” foregik over én dag – nemlig d. 10. april 2015, hvor al omsætning fra Bestsellers butikker verden over blev doneret til velgørenhed.

Resultatet af ”Give-A-Day” kampagnen blev til svimlende 112 millioner kr. som ifølge kampagnens hjemmeside fordeler sig ligeligt mellem lokale og globale fonde og organisationer. Den ene halvdel af pengene går således til lokale velgørende organisationer i lande hvor Bestseller har butikker, mens den anden halvdel går til globale organisationer så som Gain og Unicef.

Vi siger stort tillykke til Bestseller med det flotte resultat – vi er glade for at have været en del af den fantastisk veludførte kampagne!

Læs mere om kampagnen her